Fessors 3 skarpe – Anne-Marie Rindom

 Under Fessors 3 skarpe

Anne-Marie Rindom

Født: 14. juni 1991

Hjemby: Horsens

Profession: Professionel sejler og OL-bronzevinder

FØLG ANNE-MARIE:

Vi elsker at inspirere børn til at elske matematik – og til den opgave har vi fået hjælp fra en masse inspirerende personer. Denne gang fortæller Anne-Marie Rindom, hvordan hun havde det med matematik, hvem der inspirerede hende, og hvordan hun bruger matematikken i sin hverdag.

  Hvordan havde du det med matematik i folkeskolen?

Jeg elsker matematik, og det var også mit yndlingsfag i folkeskolen. Det, der fanger mig i matematik, er, at der kun er ét facit. Jeg havde dog svært ved at lære det, og det tog tid at komme igennem opgaverne, husker jeg, men det betalte sig at bruge tid på det, da man jo bruger matematik i dagligdagen.

  Fortæl om en lærer, der inspirerede dig, og hvad det har betydet for dig?

Jeg havde en dansklærer, som var utrolig dygtig. Hun var streng, men man respekterede hende og ville ikke skuffe hende, så man gjorde sit bedste i alle timerne. Hun var især god til at hjælpe med, hvad der skulle være med i afleveringerne. Hun gjorde det mere simpelt og ikke så flyvsk, som en analyse i dansk godt kan være nogle gange. Hun var også god til at snakke med hver enkelt af os og fortælle os, hvad vi skulle fokusere på for at blive bedre.

  Hvordan bruger du tal og matematik i din hverdag?

Jeg bruger matematik meget, når jeg er på vandet. I en sejlads handler det om at starte, hvor der er fordel, og jeg måler med mit kompas, hvad startlinjen er i, og derefter vinden. På den måde kan jeg regne ud hvilken ende, der er favorit. Derudover bruger jeg også matematik til ’time and distance’. Det er vigtigt, at man starter lige på linjen, når startskuddet lyder. Derfor skal man placere sig, så afstanden til startlinjen passer med den tid, man har tilbage på uret.

Skriv en kommentar

Kontakt os

Send en mail,
hvis du har spørgsmål

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere.
close-image