Fessors 3 skarpe – Maibritt Saerens

 Under Fessors 3 skarpe

Maibritt Saerens

Født: 25. maj 1970

Profession: Skuespiller og kommunikationstræner

Følg Maibritt:

Vi elsker at inspirere børn til at elske matematik – og til den opgave har vi fået hjælp fra en masse inspirerende personer. Denne gang fortæller Maibritt Saerens, hvordan hun havde det med matematik, hvem der inspirerede hende, og hvordan hun bruger matematikken i sin hverdag.

  Hvordan havde du det med matematik i folkeskolen?

I folkeskolen elskede jeg matematik. Jeg troede, jeg skulle være revisor, så meget elskede jeg det. Det vil nu nok undre min egen revisor i dag – en hel del faktisk.

  Fortæl om en lærer, der inspirerede dig, og hvad det har betydet for dig?

Hovedårsagen til, at jeg elskede matematikken, var på grund af min lærer. Han var en gammel, garvet lærer, som var forunderligt nærværende, tilstede, venlig og lyttende, og han fik matematikken til at danse og synge for os elever. Han var spændende, og matematikken var spændende, selv for en talidiot som mig. Han motiverede os alle og fik lysten frem i mig, så selvfølgelig blev jeg god. Det, man har passion for og bruger tid og energi på, bliver man god til. Da jeg senere kom på handelsskolen, fik jeg en knap så god lærer, og på 6 måneder gik jeg fra topkarakterer til bunden af bunden.

  Hvordan bruger du tal og matematik i din hverdag?

I dag bruger jeg matematik i traditionel forstand meget lidt. Jeg knækker sammen, hver gang jeg skal lave mine regnskaber. Men når jeg tænker over det, så er skuespillerteknikken faktisk matematik. For mig er der logik bag. Der er helt klart også ubekendte faktorer, men rammen er matematisk, og det får tallene til at danse. F.eks. en teknik som rytme mellem mennesker er en matematisk formel inde i mit hoved. To mennesker står over for hinanden. Forstil dig, at der er en sø imellem jer. En meget lille sø. Hvis din tale er forbundet med kroppen, laver du bølger i vandet og berører den anden på den anden side af søen. Hvis du taler med en stiv krop, et stift og holdt åndedræt og måske en stiv energi og personlighed, så er vandet imellem jer stille, måske ligefrem plumrevand. Derved sker der ingen reel bevægelse mellem jer. Talen risikerer at blive til informationssnak, som ikke er forbundet med mennesket, og det er svært at mærke den anden. Måske er det ligefrem svært at få tillid til den anden, og ordene risikerer at blive til kedelig informationssnak, som ikke gør indtryk. Når vi responderer på hinandens rytme (rytme forstået som kropslige impulser), så laver vi en subtil anerkendelse af den anden person. Når man begynder at opdage logikken bag dette, så bliver det til matematik.

Skriv en kommentar

Kontakt os

Send en mail,
hvis du har spørgsmål