Mobilen i skudlinjen

 Under Gæsteskribenter
  • Gæsteskribent Eva Fog arbejder med børn og IT, og hun er stifter af DigiPippi, som er et digitalt og socialt fællesskab for piger. Hun skriver løbende artikler, indlæg og bøger samt holder foredrag og workshops om det digitale. Hun beskriver sig selv som specialist i det digitale, hvilket betyder, at hun hele tiden holder øje med, hvad der sker i den digitale verden, og hvordan børn og unge bruger det.

    Eva Fog
    Eva Fog

En elev i 4. klasse kom og viste mig sin julegave. En splinterny iPhone 6 Plus. Jeg har efterhånden oplevet den slags mange gange, så min reaktion var mere passende til, hvad barnet forventede, end hvad der foregik inde i mig.

Ekstern dialog: ”En iPhone 6 Plus? Den er jo ligesom min”, sagde jeg roligt til barnet. ”Ja! Min er bare lyserød”, svarede barnet.

Intern dialog: ”Ny iPhone til 5.000 kr?!? Det er jo vanvittigt! Er dine forældre millionærer?!”

Med indre hovedrysten og ydre smil så jeg, for Gud ved hvilken gang, et barn gå med teknologi til en pris, der kan brødføde en familie i en uge. Teknologi, som jeg virkelig ikke kan se, hvorfor et barn på 10 år skal have. Ud over det faktum, at de ikke aner, hvordan de skal bruge 2/3 af mobilens muligheder, så er det blandt børn ganske normalt, at en mobil tabes, smides, kastes og bankes rundt. Noget, som mobiler (og forældre) stadig ikke er særlig vilde med. Det svarer lidt til at købe ekstremt dyrt mærketøj til små børn og forvente, at det ikke går i stykker. En utopisk forventning, som sætter barnet i en meget problematisk situation, hvor de er næsten 100% sikre på at fejle.

Det, kan vi nok godt blive enige om, er ikke særlig fair over for nogen som helst.

Jeg er og bliver fortaler for ny teknologi, herunder udbredelsen og brugen deraf fra børn er små, men der må altså være grænser. Barnets tarv er ikke altid at give dem, hvad de drømmer om, og i dette tilfælde hvad der er nyt og mest moderne. Vi skal holde op med at tro, at vores små poder rent faktisk har ret til at plage om ny teknologi og få det. For det har de ikke, kære mødre og fædre!

Mobilen er kommet for at blive, men…

Den stigende tendens til at give børn helt nye mobiler til vanvittige priser er ude af proportioner. Ikke nok med, at de ikke forstår den monetære værdi af ting, hvis de bare får den slags dyre gaver gang på gang. Det bakker også op om en anden samfundstendens, som jeg virkelig ikke bryder mig om: Børn, der bliver mobbet, fordi de ikke har den ’rigtige’ eller nyeste mobil. Børn, der føler sig mindre værd, fordi deres forældre er for fornuftige til at smide den slags penge efter elektronik til børn. Børn, hvis forældre simpelthen ikke har råd. At mobilen er kommet for at blive, i en eller anden udformning, er vist givet. Forvaltningen er en hel anden snak. Vi er som samfund begyndt at gå bort fra, at det er nok at give børnene de aflagte mobiler. Dem, som mor, far, store søskende og andre skiller sig af med, fordi de skal have en ny.

Spørgsmålet er, hvem det er vigtigst for, når der anskaffes nye mobiler til små børn.

En uvidenskabelig, anonym undersøgelse, jeg foretog i to 4. klasser, viste, at ud af 35 elever havde 18 fået helt nye mobiltelefoner. Ud af de 35 svarede 27, at det var vigtigt for dem at have en mobil, og 19 af dem mente, at det var vigtigt blandt deres venner at have en mobil. Det interessante er, at ved spørgsmålet, om det er vigtigt at have en ny slags mobil, svarede kun 5 ja.

Så hvorfor købes der nye mobiler til de små?

Selvfølgelig er der den del af befolkningen, som bruger deres mobiler, til de hænger i laser og derved ikke kan sendes videre i arvefølgen. Det er bare ikke det moderne forbrugsmønster, og det lægger et absurd forventningspres på børn og deres forældre. Når ungerne bliver store nok til selv at deltage i betalingen af deres nyerhvervelse, er snakken en helt anden. Det med at spare sammen til noget og købe for (delvist) egne penge giver en helt anden slags ansvarsfølelse og stolthed. Det hjælper ydermere til, at vi ikke sender flere unge ud i samfundet, som føler sig berettiget til eller forventer forsørgelse samt fortsættelse af dyre vaner.

Lad os hjælpe børnene (og mange forældre) ved at befri dem for det ansvar, det er at rende rundt med værdier til sindssyge summer. De skal tids nok begynde at danne sig dyre vaner. Lad være med at ’hjælpe’ børnene med at skabe dem for tidligt. For sådan hjælper du ingen.

Du kan læse mere om Eva Fog og DigiPippi på Evas hjemmesideDiggiPippis hjemmeside og Facebook.

Kommentar
  • Jeanett Ojén
    Svar

    Kære Eva

    Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg er mor til to på 11 og 13 år, og de har altid haft brugte mobiler af ældre dato, som har fungeret fint til deres behov. Vi kunne økonomisk set godt prioritere at give dem de allernyeste mobile, men den værdi der ligger i det, ønsker jeg ikke at give videre til mine børn.
    At vægte materielle ting så højt er for mig fattigt og trist.

Skriv en kommentar

Kontakt os

Send en mail,
hvis du har spørgsmål

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere.
close-image