Om at spise elefanter i sikkerhedsudstyr

 Under Gæsteskribenter
  • Gæsteskribent Eva Fog arbejder med børn og IT, og hun er stifter af DigiPippi, som er et digitalt og socialt fællesskab for piger. Hun skriver løbende artikler, indlæg og bøger samt holder foredrag og workshops om det digitale. Hun beskriver sig selv som specialist i det digitale, hvilket betyder, at hun hele tiden holder øje med, hvad der sker i den digitale verden, og hvordan børn og unge bruger det.

    Eva Fog
    Eva Fog

Teknologi har på mange måder udviklet sig til vores 6. sans. Vi er gået fra, at andre skulle fortælle os om f.eks. en plantes opvækst, til selv at kunne filme det med time lapse-kamera via vores mobiltelefoner, tablets eller computere. Engang var navigation noget, vi foretog os med kort. I dag kan vi, via indbyggede GPS, navigere rundt hvor som helst og endda deltage i verdensomspændende arrangementer, som f.eks. geocaching – blot ved at tænde en app.

Viden var noget, andre samlede for os, og vi derefter skulle læse om i bestemte bøger, skrevet af få. I dag er dataindsamling mulig på globalt plan, og 90’ernes drømme om den globale landsby er ikke længere en drøm. Det er virkelighed. Vi er dér, hvor vi kan skabe nye genstande, uden nogensinde at have haft dem i hånden. Og ønsker vi dem fysisk, printer vi dem på ganske kort tid. Vil du til Paris, men har ikke råd til turen? Så er oplevelserne tilgængelige med få klik eller tryk via videoer, billeder eller Google Maps. Eller hvad med en tur i rummet? Gad vide, hvordan det ser ud, når man falder mod jorden? Det er nu tilgængeligt som video på ethvert digitalt apparat med internet.

Vores verden er integreret af det digitale, og det er den verden, vores børn vokser op i.

Én bid ad gangen

Teknologi er ikke en verdensfjern ting, men vores forlængede arm, ekstra hukommelse og lagringsmekanisme. Og det skal ikke frygtes – det skal forstås.

I 1965 udtalte en mand ved navn Moore, at antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb vil fordobles hver 2. år. Dette kaldes Moores lov og bruges som eksempel på den enorme hastighed, teknologi udvikler sig i. Moore vidste, hvad han talte om, og hans lov er stadig gældende. Hvor længe, den vil være det, er dog svært at sige, for udviklingen fortsætter med lynets hast, og det er den udvikling, vi alle forsøger at være en del af.

Det kan virke skræmmende, uoverskueligt eller ligegyldigt, og det er her, at folk som jeg kommer ind i billedet. Jeg har viet mit liv, min erfaring og min tid til at finde måder, hvor alle kan være med. Det behøves ikke at være svært. Det handler om indgangsvinkel og indstilling. For at bruge en gammel joke som eksempel: Hvordan spiser man en elefant? En bid ad gangen. Sådan er det også med teknologi.

At tilgå teknologien

Nu startede jeg med at sammenligne teknologi med vores sanser, selvom det selvfølgelig ikke er en fysiologisk sandhed. Jeg håber, at I tilgiver mig analogien til trods.

Jeg har valgt denne metafor, fordi sanserne fungerer, uden vi tænker over det. De er autonome, styrede af underbevidstheden, tidligere erfaringer og opdragelse. Vi reagerer alle instinktivt på dufte, smage og syn, fordi de er lagret dybt inde i vores hjernebaner. De er dele af os, og vi ville have meget svært ved at leve uden. Jeg tillader mig at sige, at teknologi efterhånden er blevet integreret i os på samme måde. Igennem de sidste 3 årtier er teknologi blevet det, der på engelsk hedder Second Nature. Det er blevet en naturlig del af menneskeheden i industrilandene, og udviklingslandene følger stærkt efter.

Hvad det vil gøre ved os som art, er endnu usikkert. Der er ingen forskningsresultater klar, som endeligt kan konkludere på effekten. Der er masser af midlertidig data, som peger til både højre og venstre, så det eneste, vi p.t. kan gøre, er at forholde os med sund skepsis.

Digital opdragelse

Min erfaring siger mig, at der ikke er noget at bekymre sig om, så længe vi tilgår teknologi på samme måde som alt andet; med vejledning, uddannelse, opdragelse og mådehold.

Min erfaring siger mig, at der ikke er noget at bekymre sig om, så længe vi tilgår teknologi på samme måde som alt andet; med vejledning, uddannelse, opdragelse og mådehold.

Det kan sammenlignes med, når vi skal lære børn at cykle. Vi skubber ikke bare lille Peter eller Pia ud på vejen og lader dem klare sig selv. Chancen for, at de falder, slår sig eller bliver kørt over, er for stor, så vi pakker dem godt ind med cykelhjelm, diverse beskyttere, støttehjul og voksen supervision. Når så de har lært at styre selv, giver vi langsomt slip, mens vi fortsætter med at guide dem. Vi skal til at se på digital opdragelse på samme måde.

Børnene efterligner deres voksne, og jo bedre vi passer på os selv, desto mere efterlignelsesværdige er vi. Både når vi sejrer, og når vi fejler. Det er alt sammen læringsprocesser. Vi, som arbejder med børnene, ved, hvilken enorm indvirkning vi har på deres udvikling. Ved du som forælder, hvor vigtig du er? Hvis ikke, så er det på tide at du finder ud af det! Den indvirkning, vi naturligt har i vores dagligdag – både bevidst og ubevidst – skal vi også bruge i digital opdragelse og digital undervisning.

Så næste skridt på dagsordenen er: Hvordan gør vi så det? Jeg synes, vi skal iklæde elefanten alt det nødvendige udstyr og tage den én bid ad gangen.

Vi, som arbejder med børnene, ved, hvilken enorm indvirkning vi har på deres udvikling. Ved du som forælder, hvor vigtig du er? Hvis ikke, så er det på tide at du finder ud af det!

Du kan læse mere om Eva Fog og DigiPippi på Evas hjemmeside, DiggiPippis hjemmeside og Facebook.

Skriv en kommentar

Kontakt os

Send en mail,
hvis du har spørgsmål

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere.
close-image